Hvad koster det at få din UBO-registrering ordnet?
Omkostningerne ved en UBO-registrering afhænger af, hvem der udfører arbejdet, og hvor kompliceret ejerskabsstrukturen i din virksomhed er. Hvis du selv regulerer registreringen hos Erhvervsstyrelsen, betaler du primært tid og et fast beløb, som Erhvervsstyrelsen selv fastsætter. Hvis du henter en notarialretsassistent eller rådgiver ind, kommer der et timehonorar eller fast gebyr oveni, som stiger i takt med, at din struktur har flere niveauer eller udenlandske enheder.
Der findes ingen fast landsdel takst for "at få reguleret en UBO-registrering", fordi registreringen selv er en administrativ handling, og vejledningen omkring det er en tjeneste fra en tredje part. Det beløb, du i sidste ende betaler, er derfor sammensat af en række separate dele. Denne artikel opstiller disse dele.
Hvor beløbet kommer fra
Erhvervsstyrelsen opkræver for registrering af en UBO et fast beløb pr. angivelse. Dette beløb gælder for alle og ændres ikke afhængigt af kompleksiteten i din virksomhed. Denne del af omkostningerne er således forudsigelig og er opstillet på Erhvervsstyrelsens websted selv.
Derudover er der ofte en anden omkostningspost: tiden eller gebyret for den person, der forbereder angivelsen for dig. For et simpelt andelselskab med en eller to naturlige personer som reelt ejerskab kan en bogholder eller iværksætter ofte selv håndtere det. For en struktur med flere holdingselskaber, udenlandske aktionærer eller en trust kommer der ofte en notarialretsassistent eller juridisk rådgiver ind, og vedkommende opkræver et gebyr for analysen af strukturen og udarbejdelsen af den korrekte angivelse.
En tredje omkostningspost opstår først senere: ændringer. Hvis der sker en ændring i ejerskabs- eller ledelsesstrukturen, skal registreringen opdateres. Hvis du ikke selv holder det ajour, betaler du igen for undersøgelsesarbejde på det tidspunkt, hvor en køber, bank eller forsikringsselskab beder om en aktuel UBO-angivelse.
Hvad der bestemmer beløbet
Den vigtigste forskel er, om din struktur er simpel eller lagdelt. En virksomhed med en ejer, der også er bestyrelsesmedlem, kender typisk en kort og billig vej. En virksomhed med flere aktionærer, en holdingstruktur eller et moderselskab i udlandet kræver mere undersøgelsesarbejde, og det undersøgelsesarbejde er der, hvor størstedelen af omkostningerne ligger, ikke registreringen selv.
Landet spiller også en rolle. Registrene og kravene til dem varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og en struktur, der har aktionærer i flere lande, kræver ofte koordination mellem rådgivere i disse lande. Du kan læse mere herom i artiklen om, hvorvidt UBO-registreringen i udlandet er reguleret anderledes.
En tredje faktor er, hvor ofte din struktur ændrer sig. En stabil ejerskabsstruktur, der forbliver uændret i mange år, koster lidt efter den første registrering. En virksomhed, der regelmæssigt overdrager aktier eller indsætter en ny holding, skal hver gang få undersøgt, om UBO-angivelsen stadig er korrekt.
Gør det selv eller få det reguleret
Om du selv kan foretage registreringen, afhænger meget af, hvor godt overblik du selv har over, hvem der i sidste ende har kontrol over din virksomhed. For en simpel struktur er det ofte klart. Hvis du er i tvivl om, hvem der præcis tæller som reelt ejerskab, er det tilrådeligt at gennemgå dette med en notarialretsassistent, revisor eller jurist, før du indsender noget til Erhvervsstyrelsen, da en forkert angivelse kan rejse spørgsmål senere. Hvis du gerne vil vide mere herom, finder du en mere udførlig forklaring i artiklen om, hvorvidt du selv kan regulere UBO-registreringen.
Forskellen på det, din køber spørger om
Vigtigt at skelne: UBO-registreringen hos Erhvervsstyrelsen er noget andet end KYB-spørgsmålet, som en bank, forsikringsselskab eller større aftager stiller til dig. Denne sidstnævnte part beder ofte om en udskrift eller bekræftelse af dine UBO-oplysninger som en del af en bredere undersøgelse af dit firma. Omkostningerne ved selve registreringen er således adskilt fra den tid, det tager at levere de samme oplysninger igen og igen til forskellige aftagere. Hvordan de to forholder sig til hinanden, er beskrevet i artiklen om hvad KYB betyder og hvorfor en aftager spørger om det.
Denne gentagelse er præcis hvor mange virksomhedsledere mister tid: de samme UBO-oplysninger, de samme bevisdokumenter, udfyldt igen og igen i et andet portal. Supplia.eu henter disse oplysninger fra én kædefilmappe og gør dem klar til bekræftelse, så du ikke behøver at søge dem igen hver gang.
Vil du vide, hvordan det ser ud i praksis, eller hvilke emner der er relevante for dit firma? Tag den gratis check på nogle få spørgsmål eller læs de andre emner i hyppigt stillede spørgsmål. For tvivl om din specifikke struktur bliver en notaritet, revisor eller Erhvervsstyrelsen selv det relevante kontaktpunkt.